Du er kommercielt stærk og motiveres af at skabe vækst, både hos kunderne og hos Insight Cosmetics. Du kan dokumentere resultater fra B2B-salg, kundeudvikling eller drift og udvikling af en virksomhed. Det kan være fra egen virksomhed, arbejde med kunders forretning eller en relevant kommerciel rolle.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Skaber tillid, stiller de rigtige spørgsmål og omsætter kundens behov til konkrete muligheder og salg.
- Gør økonomi og nøgletal forståelige og anvendelige.
- Får koncepter til at fungere i praksis og følger op, til de er en del af kundens hverdag.
- Formidler tydeligt og engagerende, både individuelt og foran en gruppe.
- Arbejder selvstændigt og struktureret med kunder, aktiviteter og resultater.
Som person tager du initiativ, er ambitiøs og nysgerrig på, hvordan virksomheder kan udvikle sig. Du trives med at åbne nye døre, udfordre vaner konstruktivt og tage ansvar for fremdriften.
En relevant kommerciel uddannelse er et godt fundament. Kendskab til beauty- og salonbranchen er en fordel, men din forretningsforståelse, salgsevne og dokumenterede resultater vejer tungere end et bestemt antal års erfaring.
Rollen dækker hele Danmark, gerne med udgangspunkt i nærheden af København.